byKodomo
Hvorfor er det (stort set) altid kvinder, der designer børnetøj?
Kan drengerøve designe børnetøj?
Noget tyder på det!
I hvert fald er det to mænd (og en enkelt kvinde), der står bag det nye danske børnetøjsfirma byKodomo.
Og missionen er klar: De vil designe børnetøj til børnene - og ikke til deres forældre!
Derfor er byKodomo også praktisk tøj, der fortæller historier, som pirer fantastien, og som kan mikses og matches på kryds og tværs.
Fantasiuniverset Kosdomos
Den største forskel på byKodomo og de fleste andre tøjproducenter ligger, i følge drengene fra byKodomo, i det fantasi-univers, der følger med tøjet.
Det er nemlig et univers, hvor børn og deres forældre kan gå på opdagelse i historier, spil, opgaver, malebøger, opskrifter og sjove kreative ideer, som de kan hygge sig med.
Kosdomos, som universet hedder, er en "omvendt verden", hvor det hele vender lidt på hovedet, og hvor kloden Klumpen er i centrum.
"Det er svært at beskrive, men man kan selv gå ind og se universet på www.bykodomo.dk", siger Ole Steen Pedersen, der står for den kreative del af byKodomo.
Ninjaer, samuraier og legesyge drengerøve
Lige nu findes Kosdomos-universet kun på nettet. Men der står både brætspil, app, computerspil, bøger, bamser, madkasser og en hel masse andre ideer på listen for fremtiden.
De to af de tre ejere, der står bag byKodomo, er selv ivrige karateudøvere og, ifølge eget udsagn, legesyge drengerøve, så en stor del af universet er inspireret af den japanske kultur, samuraier, ninjaer, det mystiske østen og så selvfølgelig selve kampsporten.
De forskellige print på tøjet tager også udgangspunkt i universet, og i den første kollektion er det specielt de to hovedpersoner i universet, BarBo og prinsesse LooLoo, der er fokus på.
Og så er tøjet fra byKodomo også "fædrevenligt", fordi det passer sammen på kyds og tværs og dermed nemt kan sammensættes - også uden sure miner fra moren.
Tøjet fra byKodomo fås i størrelser fra 2 til 10 år, og en stor del af kollektionen bærer certificeringen Oeko-Tex. byKodomo forhandles via hjemmesiden www.bykodomo.dk og gennem byKodomos salgskonsulenter via home parties, messer og firmaarrangementer.