Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Tenna Lyng Svensson (tidligere skribent)

Lagt online på Babyinfo.dk:
2009-01-04 00:56:45

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Familie på afbud

Ligestilling for homoseksuelle familier?

Politikermennesker er en inkonsekvent samling ubeslutteligheder. Kunstig befrugtning til lesbiske er tilladt, men det skal da ikke være lige så nemt for os som for heteroseksuelle par.

Den 1. juli 2006 blev det vedtaget, at lesbiske og enlige skulle have adgang til kunstig befrugtning i det offentlige behandlingssystem. Loven trådte i kraft den 1. januar 2007, og siden da har mange kvinder, både enlige og lesbiske, været igennem proceduren for at få opfyldt det store ønske om børn og familie. Inseminationen sker med anonym donorsæd; man får dog lov at vælge visse karakteristika hos sæddonor som hårfarve og øjenfarve. Vi kommer aldrig til at finde ud af hvem der har doneret sæd til vores barn, og sæddonoren kommer aldrig til at få at vide om nogle børn bærer rundt på hans gener. I stedet skriver man inden behandlingen under på, at man vil betragte det eller de børn der måtte komme ud af inseminationen som ens egne.

Havde det drejet sig om et heteroseksuelt par, hvor mandens sædkvalitet var så nedsat at donorsæd var den eneste mulighed, ville denne underskrift fra mandens side være nok til at han automatisk fik forældremyndighed over barnet. Men hvis du er en kvinde med dårlig sædkvalitet, hvilket jo desværre er et vilkår for de fleste af de kvinder jeg kender, stiller sagen sig anderledes. Så er det nemlig meningen at den gravide skal angive faderen som ukendt på fødselsanmeldelsen. Derefter kører der en proforma faderskabssag i tre måneder, hvor faderen skal have mulighed for at melde sig på banen. Først herefter åbnes der for stedbarnsadoption.

Det betyder, at selvom jeg har skrevet under på det samme stykke papir som de andre forældre med dårlig sædkvalitet, er jeg ikke juridisk forælder før engang til foråret. Til august, hvis de offentlige myndigheder ikke vil give dispensation for den sædvanlige 25-års-regel, som gælder ved adoptioner. Det er lang tid. Det betyder også, at fordi SU-styrelsen ikke vil give dispensation og tildele mig fødselsklip fra starten (jeg har ansøgt og fået afslag) bliver vores økonomiske situation lidt mere anspændt de første måneder.

Disse regler er ikke børnevelfærd. Det er ikke at have øje for barnets tarv. Det er at degradere en familietype, som er godkendt gennem inseminationstilladelsen, til en andenrangsfamilietype, som ikke skal have de samme vilkår som andre.

Derfor foreslår jeg, at man indfører en obligatorisk tremåneders tænkeperiode for både mor og far i heteroseksuelle familiekonstellationer: De første tre måneder skal det være frit for begge parter at gå deres vej uden at blive hængt op på noget senere. Moderen skal have ret til at tage barnet med sig, og faderen skal have ret til at forsvinde ud af mors og barns liv. Så var der lige rettigheder for alle forældre og samme vilkår for alle børn.


 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Familie på afbud
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[04-01-2009 00:56]
møgungen
møgungen
Kandestøber



[06-01-2009 16:51]
Svar til hovedtråd:





  



 

 

VEVOTkFcJ1MgSEr4Uk5F

» Alle artikler fra Tenna\'s hjørne


Den store personlighed
Myten om det passive spædbarn


De kloge mødre
Ting man lærer af at være forældre


Skrankepaveri
Faderskabssagen


Bedsteforældre
Dengang de slog børn ihjel










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau