Kvindens sjette sans
Er din kone gravid?Mange gravide fortæller om, hvordan de, selv inden de to små lyserøde eller blå streger dukkede op, kunne mærke, at der altså lå en lille søhest og svømmede rundt derinde i maven.
Sådan var det også hjemme hos os. Den gravide af os troede egentlig bare at hun snart skulle have menstruation, men til næste gang har den af os med den dårlige sædkvalitet (mig) en skudsikker test: Vær i køkkenet. Lav noget frokost. Såfremt hustruen (den måske-gravide) på et tidspunkt åbner skabet under vasken, der hvor alle mennesker af en eller anden grund har en skraldespand, fordi hun har noget emballage som er tiltænkt førnævnte skraldespand, og hun så vælger at tage leverpostejen (næsten fuld) i stedet for emballagen og næsten – men også kun næsten – smider leverpostejen ud og derefter bryder stortudende sammen og hulker utrøsteligt over den leverpostej som hun ikke engang nåede at smide ud; Ja, så er hun simpelthen gravid. Et par dage efter kom så de lyserøde streger på testen, så vi kunne være sikre.
Det skal naturligvis lige nævnes, at jeg altså har indhentet tilladelse fra hustruen til at fortælle denne historie til andre, så jeg er ikke i umiddelbar fare for at blive lemlæstet og/eller dræbt. Hun er som regel et meget fornuftigt menneske, og hun kan godt i bakspejlet se at hendes reaktion den dag måske var en smule… hmm… intens, men de himmelske magter være den nådig, som havde dristet sig til at lufte en sådan ytring på det givne tidspunkt.
Udover denne lille episode og nogle få andre har hun været overraskende nem at bo sammen med. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg i ni måneder var tvangsindlagt til daglige hysterianfald og frådende raseri. Man hører jo så tit, at gravide kvinder ikke er til at være i nærheden af, at de skaber sig over det mindste, tuder over ingenting og dræber alt der forbryder sig mod en af deres i hemmelighed udtænkte regler for opførsel. Min kone har vist sig at være en af dem, der er til at tale fornuft med. Rationelle tanker kan faktisk godt finde vej ind til hende. Havde det ikke været for den voksende mave, kunne jeg nok godt have spurgt mig selv om hun faktisk er gravid. Men maven er ikke til at komme udenom – i bogstaveligste forstand. Den vækker mig om natten med sine forsøg på at bygge til. Det barn har en hel del at stå til regnskab for når hun engang kommer ud.