Smugkig på Holly's SS2012
En kollektion med et snert af solskin, saltvand og frugtis.
Selvom det kan føles som om, der er evigheder til, så er foråret og sommeren lige om hjørnet. Og det samme er de fine og farverige børnetøjskollektioner.
Holly's er allerede klar med et smugkig på deres SS2012-kollektion, som strutter af udeliv og legesyge.
Farverne er orange, grøn, gul og blå. Og designet er, som Holly's altid er, enkelt og fint!
Inspirationen til den nye kollektion er fundet blandt sol, strand og frugtis i et miks a citrusfarver og tropiske frugter.
Kløveren er naturligvis omdrejningsunkt for kollektionen, og det hele (forhåbentlig) pakket ind i Holly's sædvanlige kvalitet.
Udover tøj rummer Holly's SS2012-kollektion også sengetøj til baby og junior.