Noget om virkelighed
"Og så sagde vi at du var moren..."Nu er det snart to år siden, at fruen og jeg første gang kontaktede det offentlige tidsrøversystem for at blive sat i gang med processen at få et barn. 
Heteroseksuelle mennesker må have det nemt. De skal ikke lave papirarbejdet før bagefter. Nå, men det der er i det er så, at der ikke på noget tidspunkt er nogen der har klappet os overbærende på kinden, fortalt os at det var en sød, men helt urealistisk ide, forklaret os hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at få et barn, gjort os opmærksomme på at vi er alt, alt for unge til at tænke på at stifte familie etc. Vi er jo kun 23 og 24, og da vi gik i gang kun 21 og 22. Jeg forventer stadig, at nogen bliver sig deres ansvar bevidst og fortæller os, at det da var en sjov lille leg vi legede, men at der jo ikke kommer sådan et rigtigt, ægte, levende barn ud af det.
Maven fortæller noget andet. Maven fortæller med sine mange, mange spark og helt vanvittige formændringer, at der kommer et barn ud af det, og at det er snart. Ikke desto mindre er det stadig helt uvirkeligt. Det føles ikke som om der kommer et virkeligt lille menneske ud af den der store udbulning på min kones mave. Det føles som om vi er fem år gamle og sidder nede i dagplejerens stue og leger at ”så sagde vi at moren fødte lige om lidt”, og om et øjeblik kommer vores forældre og henter os og river os ud af legen.
Ikke desto mindre er fruen min nu fulde 39 uger henne, og hvis nogen skulle være i tvivl kan jeg da hurtigt oplyse at det betyder SNART! Snart er vi forældre til den dejligste lille pige, snart er det slut med at sove længe om morgenen, snart er vores frihed væk (det sidste er noget folk plejer at sige når de synes at vi er for unge). 39 uger betyder, at en tilstand af ren og skær panik ikke venter ret længe med at indfinde sig, og samtidig betyder det at samme tilstand af panik ikke kan tillade sig at overmande os, for vi skal stadig være i stand til at tage vare på et rigtigt, levende menneskebarn.
Jeg går ud fra at virkeligheden indfinder sig på et eller andet tidspunkt. Jeg håber ikke det sker for hurtigt efter fødslen. Det tror jeg ikke at nervesystemet kan holde til.
