Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Conni Lagergreen Schmidt

Lagt online på Babyinfo.dk:
2011-01-04 11:35:27

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Sådan er fædre

Serien er nu udkommet på DVD.

"Sådan er fædre" kunne nydes på DR sidste år.

Serien er nu udkommet på dvd, så alle, der vil vide, hvad fædre egentlig tænker, kan se eller gense de mange kendte og meget forskellige fædre.

Hudløst ærlige mænd
"Sådan er fædre" var meget populær, da den kørte på DR. Det er da også lidt af et særsyn med en flok mænd, der er SÅ hudløst ærlige omkring deres forhold til børnene, konen/kæresten og deres eget faderskab.

Blandt de skønne fædre er Allan Olsen, Bonderøven, Oliver Bjerrehuus, Jason Watt, Mikkel Munch-Fals og Anders Morgenthaler.

De lukker os alle ind i deres helt nye verden med barnegråd, bleskift, babymos, søvnløse nætter - og ikke mindst skænderier med den bedre halvdel, fordi man ganske enkelt ikke sover, når man er blevet forældre. Det slider på forholdet, som man ellers troede var klippefast. Og det slider på troen på ens egne evner til at være far. 


Men heldigvis kan disse kendte mænd sætte ord på alt dette - og det er det, man kan nyde i serien "Sådan er fædre".

Improviserende fædre
"Du kan ikke levere den tilbage, vel?" konstaterer kunstneren Kristian Hornsleth om den allerførste tid med sin nyfødte søn. "Så for mig var det, at jeg måtte springe ud i det og improvisere."

Også forfatteren Knud Romer syntes, at hele hans fokus skulle skifte 180 grader, da han blev far: "Hele ens perspektiv på tilværelsen bliver jo fuldstændig radikal ændret. Hvor man før var på en evig jagt efter euforiserende stoffer og opløsningsmidler, vodka, ecstasy, og hvad man ellers kunne fylde sig med… Så er verden lige pludselig blevet økologisk, og alt er giftigt, og alt er farligt!"

Alle fædrene i serien har deres helt egen tvivl om det at være "far", og det er alt sammen vanvittigt underholdende, for det kunne vist lige så godt have været mødrene, der var blevet interviewet - og som havde samme tvivl og undren omkring det at være forælder.

Opdragelse a'la drengerøv
På dvd'en er samtlige afsnit fra "Sådan er fædre" samlet, og serien skildrer alt fra fædrenes første forsigtige overvejelser om at sætte børn i verden, til ungerne er kommet til verden, er blevet større og frække og om, at fædrene har deres hyr med at få de små til at makke ret.

For hvordan skal man kunne opdrage andre, når man selv er en barnerøv, som Oliver Bjerrehuus funderer over: "Jeg har altid haft det sådan, at lige så snart jeg har mødt en grænse, så skulle jeg bryde den. Og nu står jeg selv og skal til at sætte grænser, så det er et lidt akavet punkt for mig."

Serien giver et enestående indblik i fædrenes helt personlige oplevelser med deres livs hidtil største udfordring: At blive far. 

"Sådan er fædre" er underholdende, morsom, skræmmende og måske bare rigtig vigtig at se for både kommende fædre og mødre samt alle os, som allerede er blevet forældre og undrer os over, om det kun er os, der ikke sover, skændes i et væk, er ved at gro inde i skidt og ikke orker at sætte grænser hele tiden!



Se mere om "Sådan er fædre" og køb dvd'en her.



 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Sådan er fædre
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[04-01-2011 11:35]



  



 

 

RElWRVJTRQ==

» Alle artikler fra Diverse


London er igen storbyfavorit
Berlin er stadig populær, men flere har dyrket London i året...


Hver 10. kvinde slanker sig før sommerferien
Hver tiende kvinde slanker sig, før de hopper i bikinien. Bl...


Ferien i Tyskland er blevet dyrere
Vores tyske favoritdestinationer er, i følge Hotels.com, ste...


Smølferne og den fortryllede fløjte
Smølferne og den fortryllede fløjte udkommer for første gang...










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau