Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Tenna Lyng Svensson (tidligere skribent)

Lagt online på Babyinfo.dk:
2009-03-05 17:44:55

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Skrankepaveri

Faderskabssagen

En lille bøn:

Sagsbehandler vor,
Du som sidder bag skranken.
Helliget blive dit enevælde, komme din sunde fornuft.
Ske din vilje, som på kontoret, således også i det virkelige liv.
Giv os i dag vort daglige skema, og forlad os vore forkert afsatte krydser, som også vi forlader dit hovmod.
Led os ikke ind i afgivelse af urigtige oplysninger, men fri os fra statsforvaltningen.
Thi dit er papirarbejdet, formularerne og magten,
Amen.

Vi (eller Emma) har fået brev fra statsforvaltningen. Der skal jo findes en far til stakkels, faderløse Dana. Derfor er min kære hustru blevet bedt om at udfylde et skema med angivelse af mulige fædre. Hun kan i skemaet angive op til fire forskellige mænd, som hun har haft samkvem med i perioden, hvor hun er blevet gravid. Bemærk, at den periode hvor en kvinde kan blive gravid strækker sig over nogle få dage. Hun må have haft travlt.

Vi sendte hende et venligt svar, hvori vi forklarede vores situation og gjorde opmærksom på, at Emma ikke kan udfylde hendes skema uden at afgive urigtige oplysninger, hvilket hun selv i sit første brev nævnte at man kan straffes for. Derfor forventede vi et brev fra hende, hvor der stod noget i retning af:

"Tillykke med jeres lille datter. Jeg er meget ked af det, men vi har desværre ikke et skema som passer på jeres situation, og papirerne skal jo udfyldes så det kan gå rigtigt til og du Tenna snarest muligt kan indlede adoptionssag. Hvis I vil udfylde skemaet så vidt muligt og tilføje fodnoter hvor det er nødvendigt, ville det være en stor hjælp til papirarbejdet."

Det brev kom ikke. I stedet fik vi (Emma) et brev, hvor der stod:

"Statsforvaltningen har modtaget dine oplysninger til din faderskabssag. Vi tilbagesender blanketten, idet vi skal bede dig afkrydse hvorvidt du har haft et seksuelt forhold eller ej til andre mænd i den periode, hvor du blev gravid. Du skal tillige indsende kvittering fra fertilitetsklinikken om graviditeten."

Derfor har vi nu sendt hende et lille brev, hvor vi gør hende opmærksom på, at hendes formuleringer er meget uhøflige, idet hun egentlig spørger om, hvorvidt Emma har været mig utro og hvor vi har købt vores barn. Og som vi allerede i det tidligere brev henledte hendes opmærksomhed på, er det altså ikke muligt at afkrydse i feltet om hun har haft et forhold til andre mænd i perioden uden at afgive urigtige oplysninger. Formuleringen "andre mænd" forudsætter nemlig, at hun har haft et forhold til mindst én mand, og det har hun ikke. Overlægen fra fertilitetsklinikken gælder nok ikke, selvom det er det nærmeste vi kommer det. Vi har da såmænd heller ikke fået en kvittering fra fertilitetsklinikken. En kvittering er noget man får når man har købt noget. Vi sendte hende en kopi af journaludskriften, så har hun da fået noget på skrift fra klinikken. En kvittering for Dana har vi i hvert fald ikke.

Det bliver spændende at se, hvad Du, o mægtige Sagsbehandler, vil stille op med det.


 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Skrankepaveri
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[05-03-2009 17:44]



  



 

 

VEVOTkFcJ1MgSEr4Uk5F

» Alle artikler fra Tenna\'s hjørne


Den store personlighed
Myten om det passive spædbarn


De kloge mødre
Ting man lærer af at være forældre


Skrankepaveri
Faderskabssagen


Bedsteforældre
Dengang de slog børn ihjel










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau