Skub og find: Farver og Dyr
Svar på spørgsmål med farver og dyr.Børn er klogere, end man tror, og de forstår ofte meget mere, end man lige kunne forestille sig. Derfor kender de garanteret også svarene på de spørgsmål, de får stillet i bøgerne "Skub og find: Farver" og "Skub og find: Dyr", de har bare brug for hjælp til at lære ordene at kende.
I de to helt nye bøger får barnet stillet en masse spørgsmål omkring henholdsvis farver og dyr, og når de så skubber pladen fra den ene side til den anden, så får de straks hjælp til svaret - og I kan dermed øve nye ord og færdigheder.
Bøgerne er derudover spændende, fordi der er masser af fine billeder, former og farver i dem.
"Skub og find: Farver" og "Skub og find: Dyr" er udgivet af Forlaget Carlsen den 20. februar 2012 til vejl. udsalgspris på 69,95 kr.