Jeg vil tælle stjernerne
Melodier til de allermindste.Et af mine børn kom for tidligt, helt nøjagtigt to måneder. Det betød mange lange nætter på sygehuset, og en af de ting jeg som en fast ting gjorde når jeg gik og hun skulle sove, var at tænde en lille båndoptager med klassisk musik.
Jeg har altid bildt mig ind, at hun på den måde sov roligere, og at musik er sundt for en barnesjæl. Eftersom vuggeviser har været brugt siden tidernes morgen, kan jeg også næppe være den eneste som tror det. Jeg selv blev også sunget i søvn, og min favoritvise var
Elefantens vuggevise.
Dene sang er nu sammen med 19 andre, blevet indspillet på et album af harpenisten Lillian Törnquist. Sammen med sange som
Den lille Ole med paraplyen,
Stille nu og
Natten er så stille, udgør den albummet
Jeg vil tælle stjernerne.
Det eneste instrument man hører er Lillians fantastiske harpe, som sødt spiller alle melodier. Dog er der i det medfølgende hæfte samtlige tekster til sangene, så at man selv kan synge med. Og der er vel heller ingen der er bedre egnet, til at synge selve godnat sangen, end ens mor.
Lillian Törnquist er professionel harpenist, og spiller solo i DR RadioUnderholdningsOrkestret. Derudover er hun også aktiv som solo og kammermusiker. Hun har medvirket på adskillige cd'er, herunder Aura med Miles Davis.
Forlag:
LT MusicPris: 119,-