Rygmarvsbrok
Hvert år i Danmark fødes ca. 30 børn med rygmarvsbrok.Hvert år i Danmark fødes ca. 30 børn med rygmarvsbrok. Risikoen for rygmarvsbrok kan påvises ved en scanning, blodprøve eller fostervandsprøve under graviditeten.
Hvad er rygmarvsbrok Rygmarvsbrok (også kaldet Spina Bifida) er et medført handicap, som forekommer i cirka 1 ud af 2000 fødsler, hvilket svarer til, at der årligt fødes omkring
30 børn om året med rygmarvsbrok i Danmark.
Rygmarvsbrok er en misdannelse i ryggen, som opstår tidligt i den første måned af graviditeten, hvor fosterets ryghvirvler ikke bliver lukket korrekt, og hvor nerverne i rygmarven derfor bliver beskadiget.
Hvor store problemer beskadigelsen medfører, afhænger af hvor på ryggen, at rygmarvsbrokket er placeret og derved hvilke nerver, som er beskadiget, hvilket er forskelligt fra person til person.
Handicappet bliver større jo højere oppe på ryggen, at rygmarvsbrokken er placeret. Hvert 6. barn født med rygmarvsbrok dør i det første leveår, mens resten lever med forskellige former for handicap.
De typiske problemer for personer med rygmarvsbrok er: Problemer med bevægelse, muskelstyrke og følesans i underliv og ben Manglende kontrol af blære og afføring Fejlstillinger af fødder, knæ og hofter Manglende stabilitet i ryggen Vand i hovedet (Hydrocephalus)
Forebyggelse af rygmarvsbrok
De fleste tilfælde af rygmarvsbrok menes at være forårsaget af utilstrækkelig indtagelse af folinsyre i den første del af graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor alle gravide at tage et tilskud af folinsyre, da dette kan mindske risikoen for at få et barn med rygmarvsbrok.
Blodprøve Risikoen for at dit foster har rygmarvsbrok kan afgøres via en blodprøve fra moderen, som foretages i d. 14.-20. uge af graviditeten. Her måles koncentrationen af alfaføtoprotein, og en forøget koncentration er en indikation på, at fosteret lider af rygmarvsbrok. Udover at afgøre risikoen for rygmarvsbrok vil denne blodprøve (kaldet Tripletest) også vise risikoen for kromosomfejl og bugvægsbrok.
Scanning for rygmarvsbrok Rygmarvsbrok vil i mange tilfælde kunne påvises ved scanning, men først fra d. 18.-20. graviditetsuge.
De rutinemæssige scanninger som foretages tidligere i graviditeten kan derfor ikke bruges til at diagnosticere rygmarvsbrok.
Ved en ultralydsscanning for rygmarvsbrok undersøger man også for andre misdannelser som eks. manglende udvikling af hjernen, bugvægsbrok, misdannelser i hjertet og nyresygdomme.
Læs mere om scanninger for rygmarvsbrok i Sundhedsstyrelsen folder om fosterdiagnostik.
Fostervandsprøve Endelig kan du bede om at få lavet en fostervandsprøve, som også kan anvendes til at beregne risikoen for, at barnet lider af rygmarvsbrok.
