Det priviligerede studieliv

Mor, mor, barn og universitetet

Der kan siges meget om at være studerende og nybagt forælder. Der er faktisk rigtig mange fordele, men også en hel del ulemper.

På mandag skal jeg til den sidste mundtlige eksamen nogensinde. Det betyder ikke at jeg er færdig, men at jeg nu skal i gang med den der del af uddannelsen som enhver studerende glæder sig til og hemmeligt eller åbent frygter som pest, kolera, spedalskhed og vuggedød på samme tid. Specialet. Når specialet er afleveret, er det søde studieliv forbi. Ikke mere SU, ikke mere egenprioritering af tid, ikke mere selvstudium, ikke flere spændende, men en anelse for det virkelige liv irrelevante projekter.

Jeg tror dog nok, at hvis jeg selv kunne vælge, så var Dana ikke ankommet midt i den rædselsepoke som man har tilladt sig at kalde noget så ikke-frygtindgydende som vintereksamensperioden. Det er, på universitetets humanistiske uddannelser i hvert fald, de opmuntrende måneder december og januar. Med andre ord, lige før og lige efter Danas allerførste fødselsdag. Når den sidste eksamen på mandag er overstået er truntetøsen lige knapt seks uger gammel. Hendes mødres liv har indtil nu formet sig således: Den første uge brugte vi på at affinde os med at vi var blevet forældre til et rigtigt, ægte barn. Den næste uge brugte vi på julearrangementer. Siden nytår har den stået på opgaveskrivning og eksamenslæsning. Undtagen de første fem-seks dage efter fødslen har vi tilmed trænet med vores heste hver dag. Hestene har ikke været noget problem, men det der eksamensræs kunne man godt have elimineret på dette semester, hvis man spørger mig. Det har været lidt hårdt. Vil gerne snart holde barsel.

Til gengæld er livet som (selv)studerende meget privilegeret i forhold til tid. Eftersom vi er kommet til at flytte et par hundrede kilometer væk fra universitetet kan vi jo ikke komme til forelæsninger, så vi prioriterer selv vores studietid. Det betyder masser af tid til at være forældre. Det betyder også, at vi, i modsætning til mange andre nybagte forældre, er to om at tage os af det lille vidunder. Det gør det jo noget nemmere at komme ud ad døren. Det er så vidt jeg har forstået noget der er svært for mange nybagte forældre. Vi havde nu ikke rigtig noget valg. Hestene skulle passes, så det var bare med at tage os sammen og finde ud af at komme ud hurtigst og mest effektivt.

Fordele ved at blive forældre mens man studerer: Tid. Ungdommeligt overskud. Frihed til at administrere arbejdstider og sovetider.

Ulemper ved at blive forældre mens man studerer: Eksamensperioder. Manglende struktur på hverdagen. Pengespørgsmål.

Vi valgte bevidst at få barn mens vi begge var studerende. (Det var jo heller aldrig rigtig en mulighed at få en ups'er!) Men vi valgte at det skulle være nu, fordi jeg snart er færdig med at læse. Fra til sommer engang når jeg har afleveret det der speciale har jeg nemlig ikke ret til barsel. Det har jeg heller ikke som studerende, men jeg har bedre tid. Men når jeg er ude på arbejdsmarkedet, må jeg forlade mig på arbejdsgiverens nåde, hvis jeg skal have så meget som de første 14 dage efter fødslen. Ellers kan jeg få dem når jeg adopterer (efter minimum tre måneder). Så vi ville simpelthen risikere at stå i den lidet fordelagtige situation, at jeg skulle skulke fra job for at få lov at være med til fødslen. Mon ikke snart de laver de regler om?

I hvert fald er det rart at være forælder og studerende. Gid den situation måtte vare evigt. Hvad skal man også med arbejdsmarkedet, anyway?