TOMS shoes til børn
Fine sko til poderne - med indbygget god samvittighed.Forår og sommer er sæson til nyt fodtøj til børnene, og hvorfor ikke købe nogle sko, som er både fine og lette - og som giver god karma oven i hatten.
Jeg stødte for nyligt på TOMS, som jeg lige nu overvejer at købe som sommersko til sønnike.
Udover at designet er ret specielt og fint, så er TOMS også baseret på et alle tiders koncept, fordi der doneres et par sko til gadebørn i Sydamerika, hver gang der sælges et par sko. Så når du køber et par sko til dit barn, giver du også et par til et barn, der måske ikke selv har råd til sko.
TOMS har allerede doneret mere end 1 mio sko til børn i nød gennem de få år, firmaet har eksisteret, så jeg er vist ikke den eneste, der er blevet lidt lun på de søde sko med den gode historie.
TOMS Shoes til børn har en vejl. udsalgspris fra 300 kr.