Drenge har mere mod på nye retter end piger

Masseeksperimentet 2012 har undersøgt, hvor villige børn er til at smage nye retter. Og tendensen er klar: Drenge tør mere end pigerne.

Masseeksperimentet 2012 satte med hjælp fra ca. 19.500 skoleelever fokus på kost, motion og koncentrationsevne.

Og i sidste uge kunne forskerne konkludere, at børn, der selv bevæger sig til skole, koncentrerer sig bedre. Og i denne uge kommer resultaterne fra Masseeksperimentets undersøgelse af "madmod".

Eleverne har i eksperimentet smagt på "mystiske" fødevarer - bl.a. frysetørret hindbær, honningristet havregryn og tørret citronverbena - og udfyldt et spørgeskema om deres holdning til ukendte fødevarer.

Resultatet er klart: Drenge tør mere end piger, når det gælder om at smage på noget nyt - og yderligere oplever teenagere nye fødevarer som mindre attraktive end de små børn.

"Det kom lidt bag på os, at drenge har mere madmod end piger, og at de bedre kan lide nye og ukendte fødevarer end pigerne", fortæller postdoc Helene Hausner fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

"Vi blev også overraskede over, at teenagere faktisk er mere nervøse for at smage fremmede ting end de yngste børn. Vi troede, at yngre børn var mest påpasselige med at spise ny og anderledes mad. Det kan tænkes, at teenageres smagsoplevelser er påvirket af hormonforandringer, og det giver anledning til mere forskning på området"

"Den gode nyhed er, at de yngste har lyst til at smage på ny mad. Det betyder meget i forhold til deres maddannelse. Vi ved fx, at børn skal smage fødevarer, de ikke kan lide, op til 10 gange, inden de lærer at acceptere dem." siger postdoc Helene Hausner.

I Masseeksperimentet 2012 smagte 19.382 elever på "mystiske" fødevarer og 3.994 elever indrapporterede deres fødevareneofobi. Fødevareneofobi er det videnskabelige ord for angsten for at smage på ukendte madvarer, hvorimod kræsenhed er uvilje til at spise noget, man godt kender, men ikke kan lide.

Masseeksperimentet 2012 er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og Forskningscenter OPUS. Det var en del af den store årlige Dansk Naturvidenskabsfestival i september, og blev udført af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.