babygalleri.dk
Stedet hvor du kan oprette et galleri af dit barn og og købe og sælge unikke ting til de første årJeg sad ikke mange timer foran computeren før jeg skulle ende på denne side.
www.babygalleri.dk faldt straks ind i synet på mig, og selvom jeg endnu ikke er forælder, ja faktisk har lang vej endnu på det punkt, så kunne jeg ikke dy mig. For hvad er sødere end sådan en lille størrelse? Man bliver jo helt varm om hjertet, og filosofisk omkring hvad meningen med livet er og alt det der.
Siden er meget enkelt bygget op, og i løbet af få minutter kan man faktisk oprette en profil, og få adgang til alt hvad dertil hører. På forsiden kan man se sidste viste annoncer i markedet, sidste optagede babyer, og der er en oversigt over sidste forumindlæg.
Når man skal gøre mere ud af sin profil, er det også ganske simpelt, man trykker på ret profil, og hvis man vil uploade et galleri af sin lille guldklump, trykker man "OPRET DIN BABY HER" og så er der ellers rig mulighed, for at uploade film og flere albums. Med ganske få ord: Det virtuelle, overtager legepladsens funktion, mht. meget af det sociale ved at have børn.
Siden er et ganske godt sted, som nye forældre kan man dele erfaringer med andre, men der er dog ingen faglige personer tilknyttet hvilket kan gøre det til noget af en jungle, for opdragelse og meninger om udvikling osv. er forskelligt alt efter hvem du spørger derinde, og nogle svarer på ting omkring opdragelse og råd før de overhovedet har født, og dermed fået noget erfaring på området.
Det skal så også siges, en søndag eftermiddag hvor der er gjort rent, og den lille sover til middag er det et ganske godt tidsfordriv.