Er vores børn også rotter
Når videnskaben ikke kan finde svaret med forsøg på rotter og andre dyr, bruger de mon så vores børn, for at finde svaret?
For ikke så få år siden, var „de kloge“ sikre på, at vores babyer skulle ligge på maven, for derved at undgå at babyerne led den frygtede vuggedød. Det har senere vist sig, at være helt forkert.
Da der var så mange, der led vuggedøden, begyndte man at se på hvad der skete, hvis babyer ikke faldt i søvn på maven. Det forsøg viste, chokerende nok, at dødeligheden faldt med langt over 50%. Noget videnskaben ikke kunne forske på rotter.
Nu tilbydes der så vaccination mod livmoderkræft til pigerne på en speciel årgang/aldersgruppe, og hvis man som forældre ikke sørger for, at vores børn får den, så er vi måske skyld i, at de udvikler og dør af livmoderkræft.
Men hvor tit sker det, at vores børn er rotter, forsøgspersoner for videnskaben, uden at vi får det at vide? Vi er nok bedst tjent med, ikke at vide det, for ingen forældre har lyst til at stille sit raske barn, til rådighed og i farezonen.
Vi må nok også indse, at vi ikke kan undgå, at vores børn er forsøgspersoner for videnskaben. Der vil være undersøgelser, hvor rotter og andre dyr simpelthen ikke kan give os et brugbart resultat. Der vil være nogle børn, som må dø og blive syge, for at redde andre børn senere.
Er det ondskabsfuldt, at videnskaben er villige ti at ofre nogle babyer, fordi videnskaben ikke ved bedre på det pågældende tidspunkt? Måske; men skete det ikke, ville endnu flere dø, dermed ikke sagt, at det ikke er hjerteskærende for de forældre, hvis babyer faktisk dør. Måske kan trøsten findes i, at deres barns død, var med til at redde mange andres liv. Men bør vi ikke i det mindste vide det?
Bør videnskaben ikke selv oplyse om, at de faktisk ikke altid ved bedst, og ikke skråsikkert hævde at de sidder inden med sandheden og alviden.
Jeg har lært, at der er rigtigt mange forældre, der undertrykker deres intuition, for at følge „de kloges råd“ - Måske ville de være klogere, ved at lade være, eller i det mindste tage deres intuition med på råd og handle i overensstemmelse med det samlede resultat. Det er jo muligt, at intuitionen kan være foran enhver videnskab.
Men selvom vores børn måske i visse sammenhæng er forsøgsrotter for videnskaben, tror jeg desværre, at det også er en nødvendighed, for at vi som mennesker kan lære mere og udvikles. Jeg vil bare gerne vide det!
Hvad med dig?
