De kloge mødre
Ting man lærer af at være forældre
Det første man lærer som nybagt forælder er hurtige reflekser. Ikke af at fange barnet før det vælter, men af at gribe sutten - igen - inden den ryger på gulvet - igen - så man bliver nødt til at vaske den - igen.
Det næste man lærer er, at det nok skal gå alt sammen. Det kære barn tager ikke skade af, at alt ikke er perfekt. For eksempel hvis man - åh rædsel - kommer i tanker om, at det er mere end fire timer siden man sidst skiftede ble. Eller hvis det går op for én, at grunden til at vidunderet lugter af sur mælk kunne være, at hun måske snart burde komme i bad.
Jeg læste en debat på en internetside på et tidspunkt, hvor en nybagt mor nævnte, at hun skiftede ble hver halvanden time når ynglingen var vågen. Svarene til hende var, at det var noget hysteri og det var da slet ikke nødvendigt. Tænk hvis hun havde dristet sig til at sige: "Jeg skifter kun ble på mit barn tre gange om dagen. Han/hun bliver ikke rød og virker ikke generet af det, så det gider jeg ikke." Sikke et ramaskrig der havde lydt.
Dem jeg bedst kan lide, det er de mødre (hvorfor er det altid mest kvinder der debatterer de her ting - kom nu ind i kampen, fædre!) som til alle diskussioner har den meget hellige bemærkning: "Det er da også udmærket med [unavngiven form for billigere børneting] men jeg lagde nu ikke barn til at afprøve om discount-tingene virkelig er lige så gode som mærkevaren." Den skønne voksi-pose for eksempel. Jeg tør godt at stå frem offentligt og fortælle, at vi har en SleeBee og den er købt brugt. Der står heller ikke hverken Emmaljunga eller Odder på barnevognen. Ikke fordi der er noget i vejen med de modeller, de er sikkert fine, men vi ville hellere bruge vores penge på andre ting. Og vores billige (og også brugte) barnevogn er ikke væltet endnu og tager mudrede hjulspor i fin stil. Men de der mødre som kommer med den hellige bemærkning får mig til at føle, at jeg har fejlet som mor. Når vi nu har råd til at købe de dyre mærker, hvorfor skal lille Dana så lide?
Den følelse varer så et par sekunder, indtil jeg kommer i tanker om, at Dana er et ganske lykkeligt barn, som smiler og griner hele dagen, og at hun ret beset kan være ligeglad med om soveposen er i sidste nye grønternede modenuance, om barnevognen har kostet 17.000 kr. og om puslebordet er købt brugt inkl. puslepude i blå. Vi har valgt at lade være med at gå op i den slags. Andre vælger at gøre det. Det må de om, men det kan godt være frustrerende at være dem der angiveligt lægger barn til de der ting som vist nok (har hun hørt, den hellige moder) ikke er helt så gode som de dyre.
Det sidste nye vi har lært er, at det faktisk er muligt at debattere politiske emner og kulturelle nyheder med en baby på skødet. Og det mest fantastiske er, at det stadig er spændende. Jeg havde frygtet lidt at jeg efter at have fået barn aldrig ville interessere mig for verden udenfor igen. Men efter de første to måneder cirka blev verden udenfor mere spændende og relevant, og nu er den lige så interessant som den var før Emma blev gravid. Det er nu meget rart. Hjernen er ikke helt død.
