|
Dette indlæg er blevet redigeret 1 gang efter første opslag!
[18-02-2010 13:25] Svar til hovedtråd:
Den private jordemoder var mit bedste køb. Ikke kun i forbindelse med min datters fødsel, men i hele mit liv.Jeg fødte mit første barn på Rigshospitalet. Jeg var i den syvende himmel - da det var overstået. For hele fødslen handlede om at få det overstået nemmest muligt, hvilket gjorde, at det blev rigtigt svært og ubehageligt. Jeg anede jo ikke den gang, at en fødsel kunne være smuk og en fantastisk oplevelse. Jeg troede ikke på, at jeg havde det i mig, at kunne føde stærkt og smukt, som jeg gjorde det her anden gang sammen med Anne, den private jordemoder. Det er mig stadig en gåde, at der er så stor forskel på fødslerne her i landet. For at nævne nogle facts om forskelle på¨første og anden fødsel.Anden gang, blev jeg ikke syet, fordi jeg ikke sprækkede. Jeg fik ingen kanyler, og det gjorde min datter ikke. Der blev heller ikke skåret i hverken hoved eller hæl under eller efter fødslen. Anden gang var jeg tryk. Første gang fik jeg smertestillende blokade, og havde alligevel ondt og var bange. Anden gang havde jeg fået noget fødselshypnose. Det gjorde på en måde ondt, men ikke noget jeg havde det svært med. Jeg var tryk, og det var kun en forbipasserende smerte jeg følte. Hvis en smerte kan give mening, så gjorde min fødselssmerte det.
Efter fødslen var jeg i trygge rammer og havde god tid og hjælp til at komme mig, sammen med min dejlige nye datter.
Jeg giver hermed Anne Ruby mine allerbedste anbefalinger -hun har været mit livs bedste investering!
Karen
|